Aktuelt

Det sker på Stevns Klint

Aktuelt

Her finder du vores kommende arrangementer. Du kan finde alt fra klassiske koncerter til oplevelser for børn og meget mere. Selvfølgelig med masser af faglig viden og inspiration fra Stevns Klint og verdensarven.

Vibe & Tone grafik

SPIRE - et musikfællesskab på Stevns

Kunne du tænke dig, at være med til at udvikle et lokalt forankret musikfællesskab på Stevns? Vibe & Tone inviterer til åbne og gratis netværksmøder for alle interesserede.

Læs mere
Madland, oplevelser, stevns

Madland Studietur: Sydsjællands jord – et historisk perspektiv på nutidens udfordringer

Tag med Madland på dagstur til det Sydsjællandske og oplev fortællinger om fortiden og perspektiver på nutidens udfordringer med at forene landbrug og mad med de planetære grænser.

Stevns Klint Experience giver os indblik i Stevns Klint, som er en del af UNESCO’s verdensarvsliste. Klinten rummer historien om meteoren, der for 66 millioner år siden forårsagede den 5. masseuddøen af arter på jorden, heriblandt dinosaurerne. Det er også historien om, hvordan mennesket kunne blive den dominerende art og drivkraft bag landskabets udvikling. Spoler vi tiden frem, mister vi i dag biodiversitet med samme hast som dengang for millioner af år siden. Landbruget spiller en vigtig rolle her, da det udgør 60% af Danmarks areal og over en tredjedel af verdens landarealer.

På turen besøger vi jordbrugene Brinkholm og Klippingegård, der arbejder med at gentænke landbrug og madproduktionen ved at genetablere jord og forbedre miljø og biodiversitet gennem økologiske og regenerative principper. Hør også om Grønt Marked og om, hvordan du selv kan gøre en aktiv forskel og bidrage til at skabe et mere mangfoldigt madsystem.

Turen byder på en hyggelig bustur med kaffe fra Prolog og frokost på Stevns Klint Experience. Besøget til Stevns Klint Experience er støttet af Nordea-fonden.

Find programmet og køb billet her
Kvinde sidder i Boesdal Kalkbrud og lytter til lydvandringen, 'Stemmer fra Boesdal'

Stemmer fra Boesdal - en lydvandring

Tag høretelefoner på og lad stemmerne føre dig tilbage til den tid, hvor Boesdal Kalkbrud myldrede af aktivitet. Mød smedens sønner, ingeniørens datter, naboens søn og mange, mange flere.

Læs mere om lydvandringen

Bliv opdateret

Hvis du ønsker at holde dig orienteret om kommende arrangementer, workshops og temaaftener, anbefaler vi at du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

Kulturoplevelser og formidling

Events i Stevns Klint Experience har til formål at samle og inspirere mennesker i nye fællesskaber.

Vi tilbyder store oplevelser i unikke rammer med et særligt fokus på diversitet. Nøgleordet for alle events er kvalitet - uanset om det drejer sig om et lille "kom og deltag" pædagogisk børne-arrangement eller en international live koncert med prominente kunstnere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Stevns Klint, Stevns Klint Experience, Højerup Kirke, UNESCO, Kgs. Nytorv
Foto: Rudy Hemmingsen