Det dramatiske kapitel i Jordens historie

Hvorfor er Stevns Klint optaget på listen over UNESCO Verdensarv? Fordi det er det bedste sted i verden at opleve sporene efter det asteroidenedslag, der var med til at udrydde mere end halvdelen af alt liv på Jorden.

Verdensarven er den anerkendelse og forpligtelse, som UNESCO gav Stevns Klint i 2014.

UNESCO Verdensarv betyder, at stedet har særlig universel betydning for hele menneskeheden, for nutidige og fremtidige generationer. Så pas godt på stedet, når du besøger det.

Klinten er UNESCO Verdensarv, for mellem de tykke lag af kridt og kalk i klinten, ligger et ganske tyndt lag af Fiskeler, der fortæller historien om, hvordan økosystemerne på Jorden var pressede på grund af udbrud fra såkaldte supervulkaner. Og hvordan en asteroide slog ned og satte sidste punktum i historien om dinosaurerne.

Stevns Klint er det bedste sted i verden at se netop laget af Fiskeler og fortællingen om livet både før og efter, som gemmer sig i klintens lag.

Fiskeleret følger skellet mellem kridtlaget i bunden af klinten og kalklaget øverst. Det er et gråbundt lerlag, som kun er 5-10 centimeter tykt, så det kan være svært at få øje på. Det er heller ikke alle steder, at Fiskeleret er over havoverfladen, men ved Højerup er det lettest at se lagene.

Det er ikke sikkert at komme tæt på Fiskeleret, så vi anbefaler, at du ser det på afstand med kikkerterne ved Højerup Gl. Kirke eller fra stranden lige nedenfor.

 

Der er to udsigtspunkter med kikkerter i Højerup. Lige her ved kirken og lidt længere sydpå forbi trappen ned til stranden.

For mere end 66 millioner år siden var der ingen Stevns Klint. Dengang var hele Danmark og store dele af Nordeuropa dækket af et hav kaldet Kridthavet. 

Dinosaurerne levede på landjorden, mens hajer og kæmpe mosasaurer levede i havet sammen med fisk, ammonitter, søpindsvin og bittesmå alger.

I mange år var forskerne sikre på, at den store masseuddøen ved slutningen af Kridttiden skyldes enorm vulkansk aktivitet i det der i dag er Indien. Ideen var at den enorme vulkanisme gradvist forsurede livsforholdede på jorden og forurenede atmosfæren med støv og giftige gasser.

Men geologen Walter Alvarez, og hans far, der også var geolog, var helt sikre på, at det måtte være noget andet. Noget der med ét slag gjorde himlen mørk, og de forfulgte deres teori om en kæmpe meteor.

I 1978 kom Alvarez til Danmark og tog prøver af Fiskeleret. For alle var enige om, at den tynde stribe var tidspunktet for en voldsom ændring i livet på Jorden. Prøven viste store mængder af grundstoffet iridium. Et stof der ikke forekommer naturligt på Jorden, men til gengæld er i store mængder i rummet. Fundet understøttede Alvarez' teori, men ingen kunne finde et krater, der var stort nok til at forklare en masseuddøen i den størrelse.

 

Walter Alvarez tog prøver af Fiskeleret i 1980. I dag er det ikke tilladt at røre Fiskeleret eller hakke i klinten.

Teorien splittede geologverdenen. Enten troede man på vulkanteorien eller også på meteorteorien.

Men i 1992 fandt man et gigantisk krater på Yucatàn-halvøen i Mexico, ved byen Chicxulub. Krateret fik derfor navnet Chicxulub-krateret.

Krateret er skabt i slutningen af den geologiske periode Kridttiden, og er forårsaget af en meteor på omkring 10 kilometer i diameter. Nedslaget var så voldsomt, at det svarede til 96 teraton TNT! Det spyede så massive mængder aske ud i atmosfæren, at hele Jorden blev indhyllet i en mørk sky, der skabte en global atomvinter.

Mere end 50 % af det allerede plagede plante- og dyreliv gav endegyldigt op - også i Kridthavet. Nogle fisk, enkelte søpindsvinarter og alger overlevede, ligesom nogle af hajtyperne klarede den, men de blev mindre i størrelse, fordi der var mindre mad.

På jordoverfladen var næsten alle rovdyr forsvundet. Og det var vores held. For nu blev de pattedyr, der havde klaret den, ikke spist, hver gang de stak hovedet op fra jorden. Pattedyrene tilpassede sig føden, de formerede sig hurtigt, og sådan kunne de klare sig i de pressede økosystemer.

I dag ved man, at dinosaurerne var godt igang med at uddø, allerede før asteroiden slog ned, så det var sammenfaldet af supervulkaner og asteroidenedslag, der udryddede nogle af de mest ikoniske væsner på vores klode.

På den måde udviklede pattedyrene sig, så den masseuddøen blev begyndelsen på livet, som vi kender det i dag.

Og støvet fra atmosfæren? Det dalede ned og lagde sig over hele verden. Det dryssede ned på havbunden og blev et nyt lag oven på de mange meter af døde alger, der dannede kridtbunden. Siden kom andre dyr til, hvis skeletter blev til laget af kalk øverst i klinten. Læs historien om de geologiske lag i Stevns Klint.

Illustrationer: Sune Elskær og Tor Fruergaard