Det dramatiske kapitel i Jordens historie

Hvorfor er Stevns Klint optaget på listen over UNESCO Verdensarv? Fordi, det er det bedste sted i verden at se Fiskeler, og opleve sporene efter det asteroidenedslag, der var med til at udrydde mere end halvdelen af alt liv på Jorden.

Verdensarven er den anerkendelse og forpligtelse, som UNESCO gav Stevns Klint i 2014. UNESCO Verdensarv betyder, at stedet har særlig universel betydning for hele menneskeheden, for nutidige og fremtidige generationer. 

Klinten er UNESCO Verdensarv, for mellem klintens tykke lag af kridt og kalk, ligger et ganske tyndt lag af Fiskeler, der fortæller historien om, hvordan økosystemerne på Jorden var pressede på grund af udbrud fra såkaldte supervulkaner, og om, hvordan en asteroide slog ned og satte et sidste punktum i historien om dinosaurerne. Fiskeleret er et gråbrunt lerlag på blot 5-10 centimeter, så det kan være svært at få øje på. Det er heller ikke alle steder, at Fiskeleret ligger over havoverfladen. Det er ikke sikkert at komme tæt på Fiskeleret, så vi anbefaler, at du ser det gennem kikkerterne ved Højerup Gl. Kirke eller fra stranden nedenfor.

 

Der er to udsigtspunkter med kikkerter i Højerup - lige ved kirken, og et minuts gang syd for kirken, når du går forbi den lange trappe, der ender nede på stranden.

For mere end 66 millioner år siden eksisterede Stevns Klint ikke. Dengang var hele Danmark, og store dele af Nordeuropa, dækket af Kridthavet. 
Dinosaurerne levede på landjorden, mens hajer, kæmpe mosasaurer, fisk, ammonitter, søpindsvin og bittesmå alger levede i havet. 

I mange år var forskerne sikre på, at den store masseuddøen ved slutningen af Kridttiden skyldtes enorm vulkansk aktivitet i det, der i dag er Indien. Teorien var, at den vulkanske aktivitet gradvist forsurede livsforholdene på jorden, og forurenede atmosfæren med støv og giftige gasser. Men geologen Walter Alvarez, og hans far, der også var geolog, var sikre på, at det måtte være noget andet. Noget der med ét slag gjorde himlen mørk, og de forfulgte deres teori om en kæmpe meteor.

I 1978 kom Alvarez til Danmark og tog prøver af Fiskeleret, for alle var enige om, at den tynde, grå stribe illustrerede tidspunktet for en voldsom ændring i livet på Jorden. Prøven viste store mængder af grundstoffet iridium. Et stof, der ikke forekommer naturligt på Jorden, men til gengæld findes i store mængder i rummet. Fundet understøttede Alvarez' teori, men ingen kunne finde et krater, der var stort nok til at forklare en masseuddøen i den størrelse.

 

Walter Alvarez tog prøver af Fiskeleret i 1978. I dag er det ikke tilladt at røre Fiskeleret eller hakke i klinten.

Teorien splittede geologer verden over - nogen troede på vulkanteorien, andre på meteorteorien. Men i 1992 fandt man et gigantisk krater på Yucatàn-halvøen i Mexico, ved byen Chicxulub, som krateret fik sit navn efter. Krateret blev skabt i slutningen af den geologiske periode Kridttiden, forårsaget af en meteor på 10 kilometer i diameter. Nedslaget var så voldsomt, at det svarede til 96 teraton TNT, og spyede så massive mængder aske ud i atmosfæren, at hele Jorden blev indhyllet i en mørk sky, der skabte en global atomvinter.

Mere end 50 procent af det allerede plagede plante- og dyreliv gav endegyldigt op - også i Kridthavet. Enkelte arter af fisk, søpindsvin, alger og hajer overlevede, men de blev mindre i størrelse, fordi der var mindre føde. På jordoverfladen var næsten alle rovdyr forsvundet, og det var vores held, for nu blev de pattedyr, der havde klaret den, ikke ædt, hver gang de viste sig. Pattedyrene tilpassede sig føden, de formerede sig hurtigt, og på den måde klarede de sig i de pressede økosystemer.

I dag ved vi, at dinosaurerne var ved at uddø allerede inden asteroidenedslaget, så det var sammenfaldet af supervulkaner og asteroidenedslag, der udryddede nogle af de mest ikoniske væsner på vores klode. På den måde udviklede pattedyrene sig, så den masseuddøen blev begyndelsen på livet, som vi kender det i dag. Støvet fra atmosfæren dalede ned og lagde sig over hele kloden. Det dryssede ned på havbunden, og blev et nyt lag oven på de mange meter af døde alger, der dannede kridtbunden. Siden kom andre dyr til, hvis skeletter blev til laget af kalk øverst i klinten.

Læs historien om de geologiske lag i Stevns Klint.

Illustrationer: Sune Elskær og Tor Fruergaard.