Bøgeskov Havn er en lille havn med plads til fiskerbåde, joller og mindre både. Med ryggen mod den imponerende Gjorslev Bøgeskov kan du se Stevns Klint rejse sig mod syd.

Bøgeskov Havn er en lille fiskeri- og lystbådehavn drevet af Foreningen Bøgeskov Havn. Tidligere var havnen udskibningssted for korn, grøntsager og fisk fra Stevns til torvene i Køge og København. Nu er her legeplads, bålsted og et spisested, Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov. Man kan gå tur i den smukke Gjorslev Bøgeskov, bade ved stranden eller bare sidde og nyde udsigten.

 

Find vej

Gjorslev Bøgeskov, Bøgeskovvej, 4660 Store Heddinge.

Klik på billedet for Google Maps.