Oplevelser ved Stevns Klint

Få inspiration til din tur til Verdensarven.

Lad dig bjergtage af Stevns Klints imponerende natur, som rummer rig mulighed for at koble af i idylliske omgivelser, få pulsen op med spændende aktiviteter og fordybelse i dramatiske historier om klintens rolle under Den Kolde Krig.

Perlerne langs klinten

Stevns klint byder på mange steder at besøge. Måske kender du den gamle kirke på kanten af klinten i Højerup eller Koldkrigsmuseum Stevnsfort, hvor du kan opleve klintens indre i klippefortets lange gange, men langs Stevns Klint ligger de karakteristiske steder, som perler på en snor.

I 2022 åbner det nye besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, der skal formidle historien om, hvorfor Stevns Klint har universel værdi for hele menneskeheden - og derfor er udpeget som UNESCO Verdensarv. 

Find alle perlerne

Med klinten og Østersøen som dramatisk kulisse, kan du vandre langs med Stevns Klints Trampesti, som løber mellem alle otte perler på klinten.

I folderen: Oplev Stevns Klint finder du kortet over klintens otte perler og Trampestiens forløb.

Læs mere om klintens rige naturoplevelser nedenfor.

Nyd aktiviteter i storslåede omgivelser

Stevns Klints majestætiske fremtoning danner ramme om en lang række aktiviteter og giver dig mulighed for at dyrke mange interesser ved klinten.

Nedenfor finder du eksempler på de aktiviteter, som du kan lade dig opsluge af ved klinten - tak fordi du hjælper os med at passe på verdensarven, når du gæster området.

Planlæg dit besøg med mere inspiration

På turisthjemmesiden Destination Stevns Klint får du overblik over tilbuddene til dig som gæst ved Stevns Klint. Læs fx om aktiviteter, overnatning og spisesteder ved Stevns Klint, så du nemt kan planlægge dit besøg.

Se mulighederne på Destination Stevns Klint.

Mød verdensarvens partnere

Mere end 100 lokale virksomheder, foreninger og organisationer brænder for at værne om verdensarven.

Mød dem under de forskellige kategorier her - og når du gæster Stevns.

Find vej og find rundt

Stevns Klint byder på mange perler, der er værd at besøge - og mange muligheder for at komme rundt mellem stederne.

På linket nedenfor finder du praktiske oplysninger som adresser, transportmuligheder og parkeringsinfo samlet på ét sted.