Dyreliv

I Danmark er vandrefalken et sjældent syn, da den foretrækker at bygge rede på klippevægge, som der ikke er mange af. På Stevns Klint har vandrefalken imidlertid været fast beboer siden 2004, fordi de små afsatser på klintens lodrette klippevægge er perfekte at bygge rede på. I Danmark yngler vandrefalken også på Møns Klint og ved Hammerodde på Bornholm. Fuglen er kendt for sin jagtteknik og sin hurtighed. Når vandrefalkens unger skal fodres, fanger den småfugle ved at flyve højt op i luften, og som et projektil styrtdykke med vingerne tæt ind til kroppen. Med mere end 300 kilometer i timen, fanger fuglen sit bytte på vejen nedad.

Stevns Klint er også levested for den sjældne fugl stor skallesluger, som foretrækker at udruge sine æg i sikkerhed i huler eller på afsatser 15 meter over havoverfladen. Derfor er klinten et oplagt sted for stor skallesluger.

Når foråret forvandler vinterens grå og triste overdrev langs klinten til farvestrålende blomsterenge, indtager sommerfuglene igen deres plads i naturen. De svirrer fra blomst til blomst, hvor de med deres lange snabel suger livgivende nektar. Der findes flere herboende arter af dagsommerfugle ved Stevns Klint, blandt andet almindelig blåfugl, som man især kan finde i Boesdal Kalkbrud og Holtug Kridtbrud. Ligesom fugle tager flere sommerfuglearter også på træk, når årstiderne skifter, og det betyder, at dagsommerfugle som tidselsommerfugl og admiral også kan ses langs klinten i løbet af foråret og sommeren.

Almindelig blåfugl ved Boesdal Kalkbrud

Danmarks største firben, det grønne markfirben, lever også langs klinten. Firbenet bevæger sig hurtigt, og kan derfor være svært at se, på trods af, at det kan blive op til 23 centimeter langt. Hannerne har om foråret en flot, smaragdgrøn farve, hvor hunnerne er gråbrune. Det grønne markfirben kan findes i Boesdal Kalkbrud, ved Stevns Fyr og i Holtug Kridtbrud.

En beboer, som også nyder godt af Stevns Klints klippelignende vægge er grotteedderkoppen, som i Danmark kun lever på Bornholm og her ved klinten. Her bruger edderkoppen klintens mørke, fugtige grotter til at formere sig i, og til at beskytte sig mod solens stråler, som den ikke kan tåle. Grotteedderkoppen kan blive op til fem centimer. Den er giftig, men er normalt sløv, og vil derfor sjældent bide. Edderkopperne kan man blandt andet opleve på en tur ned i Stevnsfortets underjordiske gange.

Når årstiderne skifter, byder foråret og særligt efteråret på imponerende fugletræk. Fuglearterne styrer efter den hvide klint, når de søger mod nye himmelstrøg, og derfor passerer millionvis af fugle hvert år Stevns Klint, hvilket gør området til et yndet rejsemål for mange fuglekiggere. Især i løbet af efteråret er der en lang periode med store fugletræk, hvor røde glenter, spurvehøge, musvåger og fjeldvåger flyver over klinten. Den største rovfugleart, der hvert år passerer klinten, er havørnen, som har et vingefang på op til 2,5 meter. Andre fuglearter trækker også forbi Stevns Klint - terner i august, forskellige småfugle i september og store flokke af gæs i oktober.

Vil du læse mere om fugletræk ved Stevns Klint kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings side om Stevns Klint.

Viden

Historien om Fiskeleret

God stil ved Stevns Klint

Fra Kridttid til nutid

UNESCO Verdensarv

For skoler

Forskning ved Stevns Klint