I århundreder har stevnsboere udvundet kalk, kridt og flint fra Stevns Klint. Kalksten, der blev brugt til huse, kirker og andre store bygningsværker. Kridt, der blev brugt til maling og skolekridt, og flint, der for tusindvis af år siden blev brugt til fremstilling af oldtidens redskaber og våben, og langt senere til produktion af keramik som fajance.

I fortiden gjorde den besværlige adgang til havet det ikke særligt attraktivt at bosætte sig ved kysten. Stevns' stejle klint begrænsede fiskeriet, mens forekomsten af råstoffer som kalk, kridt og flint gav ekstra muligheder. Helt tilbage i oldtiden er klintens flint blevet brugt til redskaber og våben.

De største krigsslag, der har fundet sted på Stevns, har været søslag, og Stevns Klint og Klintekongen ydede stevnsboerne beskyttelse. I middelalderen blev der bygget kirker og borge af klintens kalksten, og der blev brændt kalk til fremstilling af mørtel. I 1700-tallet slog husmænd bøsseflint til den danske hær. Kridt har hele tiden været brudt og udskivet i store mængder - og bliver det stadig. I landsbyerne ligger huse, der er bygget af kalksten, og arbejdet i 'skæret', hvor kridtet blev skåret ud, var sammen med landbrug, søtransport og fiskeri det hyppigste levebrød på Stevns Klint. 

Klintens erosion har i sig selv gjort klinten berømt, for hér, yderst på kanten, står Højerup Gl. Kirke, som i 1928 tabte sit kor til havet. 

 

Foto: Stevns Lokalhistoriske Arkiv.

Huse af kalk

I middelalderen blev kalk fra Stevns Klint anvendt som byggesten, og i 1800-tallet blev huse af kalk en lokal, stevnsk byggeskik, som ophørte omkring 1950. Huse af kalksten ser man ikke så tit i Danmark - og dog. På Stevns er der ikke langt imellem dem, for de fleste huse, der blev bygget i perioden 1860-1940, blev bygget af kalksten fra Stevns Klint. Også alle halvøens kirker og cirka 100 sjællandske kirker blev bygget af kalksten i 1100- og 1200-tallet. 

Når man bygger med kalksten, skal man sikre sig, at stenene vender korrekt i muren. Kalksten er aflejret i havet, og består af mange lag af kalkskaller fra smådyr. Hvis stenene bliver muret, så lagene kommer til at ligge lodret, opsuger stenene fugt og bliver frostsprængt. 

I 1930ernes krise blev der ikke bygget så meget, og i efterkrigstiden udkonkurrerede industrialiseringen af teglsten den stevnske byggesten. I dag skærer man ikke længere kalksten på Stevns, og derfor er det nødvendigt at passe på de kalksten, der findes. 

Uden for Danmark er bygninger af kalk ret almindelige. I den tunge ende af kendt arkitektur bygget af kalksten kan nævnes græske Akropolis og pyramiderne i Egypten. 

Foto: Stevns Lokalhistoriske Arkiv.

Kridt og kalk som levebrød

Indvinding af råstofferne i Stevns Klint har gennem tiden tjent mange forskellige formål, og fungeret som levebrød for mange stevnsboere.

Kridt har gennem tiden været den største kilde til indtægt fra Stevns Klint. Kridt bruges til mange produkter, og blev tidligt et vigtigt råstof til både kit, malerfarver og pudsemidler. Udenlandske skibe, der sejlede tømmer til København, havde ofte råkridt med i lasten på tilbagevejen, og kridtet indgik på den måde i en handelscirkel. Forarbejdning af kridt blev i 1834 en industri, da man anlagde en kridtfabrik ved Bøgeskoven nord for Stevns Klint. Kridtet blev først og fremmest solgt til københavnske malermestre, som brugte det til at fremstille maling, forgylderkridt og kit. I 1872 blev fabrikken imidlertid ødelagt, da en stor stormflod skyllede ind over det sydøstlige Sjælland. Tyve år senere blev der i Sigerslev anlagt en anden kridtfabrik. Virksomheden har skiftet ejer flere gange, men udvinder og håndterer store mængder kridt den dag i dag.

Kalk har i mange år fungeret som byggesten til kirker, gårde, huse og større bygningsværker som Stevns' eget Gjorslev Gods. I middelalderen huggede man kun kalksten med økser og hakker, og huggede kun byggesten af kalkblokke, der var faldet ned ved klinteskred. I 1800-tallet var efterspørgslen på kalksten så stor, at man åbnede såkaldte stenskær, hvor arbejdere med lange mejsler og store save skar kalksten direkte ud af klinten. I 1950erne ophørte produktionen af kalksten, da teglsten og beton udkonkurrerede de stevnske byggesten. I dag kan man se tydelige linjer i klinten, hvor der blev udskåret byggesten, for eksempel ved stenskæret nord for Højerup Gl. Kirke. Kalk bruges stadig i knust, tørret form, som landmænd pløjer ned i jorden for at regulere jordens pH-værdi. Frem til 1978 blev der produceret jordbrugskalk på kalkværket i Boesdal Kalkbrud, hvor man stadig kan se den store, pyramideformede bygning, hvor den færdige jordbrugskalk blev opbevaret. 

Foto: Stevns Lokalhistoriske Arkiv.

Oplev kalkens kulturhistorie langs Stevns Klint