Verdensarv i Danmark
Udover Stevns Klint, ligger der i Danmark ligger seks steder, som er optaget på listen over UNESCO verdensarv. Tre steder i Grønland er udnævnt til verdensarv, så Rigsfællesskabet har altså i alt ti steder med på listen. En plads på den særlige liste markerer, at det optagne sted er af betydning for hele menneskeheden.
Verdensarv i Danmark
Christiansfeld
Christiansfeld blev udnævnt til at være verdensarv i 2014. Byens særlige arkitektur og helhed er stærkt påvirket af den tyske by Herrnhut, og er en af de første byer i Danmark som først blev nøje planlagt og siden systematisk opbygget. Besøg Christianfeld Centrets hjemmeside.
Jelling Monumenterne
Jelling Monumenterne er også kendt som "Danmarks dåbsattest". Stedet blev som det første i Danmark, indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste i 1994. Besøg stedets hjemmeside, Kongernes Jelling.
Kronborg
Kronborg blev optaget på Verdensarvslisten i 2000 for at være et enestående eksempel på et renæssanceslot og for dets centrale rolle som fæstning og kongeslot i Nordeuropas historie. Besøg Kronborgs hjemmeside.
Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland
Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland blev optaget på verdensarvslisten i 2015. Området er et velbevaret eksempel på hvordan den europæiske baroks værdier blev overført til udformning af et skovområde. Besøg dem her.
Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke fik status af verdensarv i 1995. Kirken blev optaget på listen på grund af bygningsværkets betydning for brug af tegl i Skandinavien. Besøg Roskilde Domkirkes hjemmeside.
Stevns Klint
Stevns Klint er UNESCO verdensarv, fordi det er det bedste sted i verden at opleve sporene af et dramatisk kapitel i Jordens historie - nemlig udslettelsen af dinosaurerne og mere end halvdelen af alle dyre- og plantearter, da en asteroide ramte Jorden for 66 millioner år siden. Læs mere om hvorfor Stevns Klint er verdensarv.
Vadehavet
Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandsområde, og er udover at være verdensarv også Danmarks største nationalpark. Verdensarvsområdet strækker sig gennem Tyskland og helt ned til Holland. Læs mere hos Nationalpark Vadehavet og hos Wadden Sea World Heritage.
Verdensarv i Grønland
Aasivissuit – Nipisat
Aasivissuit – Nipisat blev i 2018 Grønlands tredje verdensarvsområde. Det godt 4.000 kvadratkilometer store område ligger i Vestgrønland, og er optaget på verdensarvslisten fordi man på det store areal kan opleve kulturelle spor fra menneskers jagt og bosætning hele 4.500 år tilbage i tiden. Besøg områdets hjemmeside.
Ilulissat Isfjord
Ilulissat Isfjord blev i 2004 det første grønlandske verdensarvssted, og blev optaget på listen for områdets særlige betydning for den glaciologiske videnskab.
Kujataa
Kujataa i Grønland blev Grønlands andet område på verdensarvslisten. Det sydgrønlandske kulturlandskab er et enestående sted at opleve spor af nordboernes landbrugskultur og har derfor i 2017 fået den særlige verdensarvsstatus. Besøg Kujataas hjemmeside.